​Radio/TV Fejlmelding

Vi bliver dels signalforsynet via lysleder fra ASOM net, dels nedtager vi selv en del TV programmer i vores hovedstation.

Vi har indgået serviceaftale med Dansk Kabel TV, som servicerer og vedligeholder vores anlæg.

Før du fejlmelder, har vi et par gode råd til dig.

Hvis du oplever fejl på dit fjernsyn, skyldes det, erfaringsmæssigt i langt de fleste tilfælde, din egen installation. For at spare dig for evt. omkostninger ved et servicebesøg, vil vi anbefale dig at gøre følgende:

  1. Prøv at føre TV-kablet uden om en evt. videomaskine. Altså direkte fra stikdåsen i væggen og til fjernsynet. Prøv evt. at bytte TV-kablet ud.
  2. Er der stadig er fejl på dit fjernsyn, så check om din nabo har samme problem.
  3. Er det tilfældet, er der sandsynligvis tale om fejl på vores net.

Er din installation i orden? Er den tæt for indstråling fra mobilnettet og andre støjkilder.

Du kan læse mere om korrekt udført installation i denne folder:   Flimmer på skærmen

Du kan også hente folderen på vores kontor, der står rigtig mange gode råd i den.

Såfremt fejlen ikke ligger i nettet, men i din egen installation, vil du blive opkrævet et beløb til at dække omkostningerne ved et servicebesøg.

Fejlmelding 6980 6080.
Fejlmelding i kontortiden tlf. 6980 6080 - tast 1.
​Udenfor kontortid er det 6980 6080 - tast 3.

Supportens åbningstid er hverdage 9.00 - 21.00 og øvrige dage 11.00 - 21.00.

Lidt mere om fejl på dit TV.

Siden overgangen til digitalt terristisk TV fra 1. november 2009, har vi gentagne gange kunnet konstatere, at vores medlemmer har oplevet problemer med at modtage de digitale signaler samt der har været forstyrrelser på de analoge signaler. Problemet skyldes dels, at Boxer sender på nogle af de samme frekvenser som vi benytter, dels at husinstallationerne hos mange af vores medlemmer ikke er HF (højfrekvens) tætte. Du får indstråling på dit interne fordelingsanlæg i huset. Du vil opleve at billedet fryser/står stille eller pixelerer når vi taler digitalt TV. På analogt TV vil der opstå striber - skygger - sne, i værste fald kan du næsten ikke se kanalen.
Siden sommeren 2014, hvor man tog de nye frekvenser til 4G sendere i brug på mobiltelefoni, har vi også haft rigtig mange der er blevet forstyrret af indstråling fra mobil telefoner. 4G indstråling er næsten umuligt at måle, så det eneste man rigtig kan gøre, er at sørge for, at al kabel træk, stik - fordelere - forstærkere mv. er godkendt HF tæt - og er egnet til brug til fællesantenne.

De typiske fejl er, at der er brugt plasticfordelere, T-stik til fordeling af signaler, for tynde ikke dobbeltskærmede kabler, samlinger på kabel, dårlige/billige kabler fra TV til vægdåse. Generelt skal al materiel der benyttes til kabel TV være godkendt materiel. Der er ret stramme krav til disse godkendelser, og vi bruger kun det materiel som er AFO godkendt.

Mange har f.eks. et såkaldt T stik der fordeler et TV signal til 2 TV apparater. Et sådan T stik har en dæmpning på mellem 4 og 8 Db - dvs. at du fjerner op til halvdelen af dit signal.

På vores kontor kan du købe HF tætte metal IEC han og hunstik. Vi har også forlængerkabler til brug mellem dit TV og vægstikdåse - kaldet "snører". Dem vi har er med ferritkerne for dæmpning af indstråling til dit TV.

Oplever du problemer med dit signal, så bør du få foretaget en gennemgang af din husinstallation. Vi gennemgår din installation, måler signalforhold, kontrollerer kabler stik mv. Er der mangler eller fejl på din installation, får du besked om, hvad der er galt. Du kan så efterfølgende selv udbedre fejlene eller vi kan gøre det for dig på regning. Du får selvfølgelig en pris på arbejdet inden montøren går i gang med arbejdet.

Bjerringbro Kabelnet garanterer for signalet til overgangspunktet/første stik i huset. Overgangspunkt/første stik er efter montørs skøn. Er der således fejl på din stikledning udbedres det af foreningen, dog undtaget brud på egen grund. Gravearbejde på egen grund skal du selv klare.

Prisen for gennemgang af din installation er kr. 300,00 incl. moms. 

Ved tilkald af teknikker, hvor det viser sig at fejlen er på dit interne fordelings anlæg, vil du blive faktureret kr. 300,00 incl. moms.  

Er det vores signal der ikke er i orden, så skal du selvfølgelig ikke betale for et signaltjeck. Vi starter med at måle signal kvaliteten til dit TV i stikdåsen - overgangspunktet.  

​Bjerringbro Kabelnet

Brogade 19

8850 Bjerringbro

Telefon tid: Man-Ons 08.00 - 10.00

Kontortid: Tirsdag 08.00 - 12.00

Torsdag 13.00 - 17.00

​​Telefon: +45 69 80 60 80

E-mail: info@bknet.dk 

​CVR: 26914396